PROGRAM E25
FRIDA HVIID BROBERG taler om AFFEKT? VREDE, MODSTAND OG MOBILISERING
26.09.2025, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Vi lever i en vred tid, det er der udbredt enighed om inden for både samfunds- og kulturvidenskab, hvor vreden ofte bliver set som et samfundsmæssigt sygdomstegn. Op gennem vestlig tænkning og kultur er vrede da også overvejende blevet set om en farlig og destruktiv følelse for den enkelte såvel som for sociale fællesskaber og demokratiske samfund. Vrede defineres ofte som en hævngerrig følelse, der er rettet mod fortiden og derfor ude af stand til at skabe forandring. Forelæsningen forsøger at nuancere denne tendens til at fordømme vrede som en ’dårlig følelse’ igennem en undersøgelse af vredens politiske potentialer i relation til aktivisme og sociale bevægelser. Hvordan kan vi forstå vrede som en katalysator for politisk forandring? Og hvad vi kan lære af at lytte til den vrede retorik, som synes allestedsnærværende?
Forelæsningen giver en introduktion til feministisk affektteori, som giver anledning til at forstå vrede, ikke bare som noget aktivister og sociale bevægelser kan bruge eller afstå fra at bruge, men noget som bliver brugt mod dem; som klæber til dem, og som klæber til nogle (kollektive) kroppe mere end til andre. Med udgangspunkt i feministiske og anti-racistiske teoretiseringer af vrede samt aktuelle eksempler fra den offentlige debat præsenteres en alternativ forståelse af vrede som en håbefuld (kollektiv) orientering mod fremtid og forandring. Dertil kommer, at vrede indeholder information om en oplevelse af uret, som i nogle tilfælde dækker over undertrykkelse. Dette giver anledning til at spørge, om det er vreden i sig selv, der udgør en trussel mod vores samtids demokratiske samfund, sådan som kritikerne af vrede hævder – eller om det snarere er den udbredte modvilje mod at lytte til vrede, som er demokratisk problematisk?
ERNST SCHRAUBE taler om THE WORLDLESSNESS OF CHATGPT - LEARNING, THE POLITICS OF GENERATIVE AI, AND WHY PSYCHOLOGY OG TECHNOLOGY MATTERS
10.10.2025, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Technologies have been a part of human society from the very beginning. We create them, and with them, we recreate ourselves and our world. The lecture focuses on the psychology of technology, showing the internal relationship between psyche, téchne, and society.
It also discusses the difficulty of psychology to engage with the study of technology and why studying technology requires a fundamental renewal of psychological theory, methodology, and research practice. Based on this framework, the lecture explores the significance of AI chatbots in human learning. It describes the politics of generative AI and how the generated responses constitute a new form of text that is disconnected from the world. Finally, it asks to what extent wordless text can facilitate learning as a worlding practice.
Forelæsningen vil foregå på engelsk.
DAF taler om BLIVER VI DÅRLIGE PSYKOLOGER? HVORFOR FINDES DAF? HVAD ER DET, VI KRITISERER? HVORFOR ER VI STADIG BEKYMREDE FOR VORES UDDANNELSE?
24.10.2025, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
De sidste år har psykologiuddannelsen ændret sig markant. Humanistiske, samfundsvidenskabelige og kritiske perspektiver er skubbet ud, mens den naturvidenskabelige psykologi og dens kvantitative tilgange dominerer. Det er ikke bare en ”naturlig udvikling”. Det er et valg – og det har konsekvenser. Når vi primært lærer at se psyken gennem tal og variabler, mister vi evnen til at møde mennesker i deres fulde kompleksitet. Vi risikerer at blive ensidige og dårlige psykologer.
Kritikken handler ikke om at brokke sig. Den er et udtryk for engagement og ansvar. Når vi kræver flere perspektiver på studiet, gør vi det, fordi vi elsker psykologien – og fordi vi ved, at uden bredde og refleksion kan faget ikke holde sig selv ansvarligt, hverken etisk, politisk eller videnskabeligt.
DAF afholder et event, hvor vi genaktualiserer vores kritik. For hvad er det egentlig, vi sætter spørgsmålstegn ved?
I løbet af aftenen vil vi i Den Alternative Forelæsningsrække folde problematikkerne ud og gøre dem nærværende. Vi har inviteret tidligere studerende til at dele deres erfaringer med de ændringer, der har præget uddannelsen – og vi vil skabe et rum for dialog, hvor vi sammen kan tale åbent om vores bekymringer for studiet og de psykologer, vi er på vej til at blive. Du er velkommen, hvis du elsker kritikken, aldrig har hørt om den, eller blot er nysgerrig og søger svar på dine spørgsmål.
MIKKEL KRAUSE FRANTZEN taler om SLUTSPILSFØLELSER - KLIMAKRISE, SORG OG OMSORG
07.11.2025, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Hvad vil det sige at vokse op og leve i en verden præget af en kaskade af kriser? Hvilke følelser opstår ved udsigten til jordens undergang? Hvordan er det at være den sidste generation, eller den første generation i en helt ny tidsalder?
Disse spørgsmål vil jeg reflektere over i min forelæsning, som tager udgangspunkt i mine bøger Klodens Fald og Slutspil – og mit igangværende arbejde i forskningsprojektet OIKOS – Omsorg og Krise i det 21. Århundrede. Forelæsningen vil bestå af 3 dele: Først vil jeg give en introduktion til det, jeg (og andre forskere) kalder klimaslutspillet (”the climate endgame”). Dernæst vil jeg tale om på de følelser, dette slutspil afstedkommer, med særlig fokus på følelsen af tab og klimasorg. Afslutningsvis vil jeg fokusere på spørgsmålet om omsorg, på forholdet mellem klimakrise og omsorgskrise, og på paradoksale, utopiske omsorgspraksisser.
JONAS ANDREASEN LYSGAARD taler om DUNKEL PÆDAGOGIK - BÆREDYGTIGHED OG UDDANNELSE I DET ANTROPOCÆNE
21.11.2025, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
I årtier har forskere og aktivister råbt op fra sidelinjen om truende kollaps, kriser og nødvendigheden af forandringer for individ og samfund. Langsomt ser det ud til, at vi er ved at blive indhentet af disse udsigter. Kriser inden for biodiversitet, klima, sikkerhed, energi og i økonomien overlapper, forstærker og udfordrer hinanden. Spørgsmålene hober sig op: Hvad skal vi gøre? Hvad kan jeg gøre?
Inden for et diverst felt bestående af kunstnere, forfattere, forskere og økologer er der en gryende interesse for, at det industrialiseret vækst og individets afgørende rolle her må ses fra andre perspektiver i forhold til at forstå og handle i verden der i stigende grad virker til at løbe løbsk. Jeg (og andre) bruger her betegnelsen ”dunkel” til at rammesætte og åbne op for mange af de nye indspark, der kritiserer menneskets rolle i en ubæredygtig verden. Dunkelt skal her helst ikke forstås som skrækindjagende og lammende, men i stedet som skumringstidens til tider poetiske uigennemsigtighed, der både kan rumme velkendte landskaber eller områder, men også gør det delvist, og uden at vi kan ane eller har adgang til alle detaljerne. Verden træder frem for os, men insisterer også på en hvis afstand. Som mennesker mærker vi, at vi potentielt står overfor noget, der er tilstede, men samtidig er ufatteligt, og som langt overskrider vores, trods alt, begrænsede sansers rækkevidde.
Forelæsningen vil åbne op for teoretiske og praktiske konsekvenser af denne position og hvordan den kan forstås fra et pædagogisk og uddannelsesmæssigt perspektiv, og bidrage til andre måder at forstå og navigere klima og bæredygtigheds-kriser.”