PROGRAM F26
MARIE LUNAU taler om AFFEKTIVE POLITIKKER I QUEER MIGRATION: OM AFFEKTIV AMBIVALENS, SANDHED OG QUEERNESS
27.02.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Hvordan afgøres sandhed og troværdighed i queer asylsager? Og hvilken rolle spiller følelser i statens vurdering af, hvem der anses som beskyttelsesværdig? Denne forelæsning undersøger de affektive politikker, der former vurderingen af queer asylansøgninger i Danmark, med særligt fokus på, hvordan troværdighed produceres, cirkulerer og reguleres gennem affekt.
Forelæsningen analyserer, hvordan asylansøgere forventes at fremvise intime, affektive arkiver af begær, frygt og queerness (dvs. fortællinger, erfaringer og følelser, der skal tjene som bevis for deres identitet og behov for beskyttelse). Disse arkiver fungerer på én gang som bevismateriale og som redskab for statslig disciplinering. Samtidig overskrider de ofte de bureaukratiske rammer, de skal passe ind i, idet de fremtræder som flygtige, ambivalente og modstridende.
Med afsæt i feministisk affektteori, queer teori og antikoloniale perspektiver analyserer forelæsningen, hvordan krav om troværdighed i queer asylsager ikke er neutrale, men forankret i raciale, seksuelle og kønnede forestillinger om, hvordan “rigtig” queerness og legitim frygt bør se ud. Ved at centrere affektiv ambivalens argumenteres der for alternative måder at forstå queerness på, som udfordrer normative antagelser om konsistens og genkendelighed i det danske asylsystem.
Forelæsningen belyser også de mere modstandsfulde dimensioner af queer migration og spørger, hvordan affekter som vrede, kærlighed og håb fungerer som ressourcer for modstand, overlevelse og forestillinger om en queer fremtid på trods af systemisk regulering.
Forelæsningen inviterer til at tænke queer migration som et affektivt og antikolonialt spørgsmål: Hvad gør affekter i styringen af migration? Hvilke former for affekt opfattes som legitime, og hvilke mødes med mistænksomhed? Og hvordan kan affektiv ambivalens (følelser, der ikke er entydige eller konsistente) både fungere som et analytisk greb og et sted for modstand?
SEBASTIAN TOBIAS-RENSTRØM taler om PROBLEMER OG POLITIK: OM HVERDAGSLIVET MED ADHD I SENMODERNITETENS DANMARK
13.03.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
BESKRIVELSE PÅ VEJ
LAMIA MOGHNIEH taler om PSYCHIATRIC IMAGINARIES: AN ETHNOGRAPHIC HISTORY OF ILLNESS, GENDER AND VIOLENCE IN LEBANON
27.03.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
BESKRIVELSE PÅ VEJ
PETER BERLINER taler om COMMUNITY PSYKOLOGI: AT VÆRE PÅ VEJ I VERDEN SAMMEN
10.04.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Community psykologi – fællesskabspsykologi - tager udgangspunkt i, at menneskers trivsel, handlekraft og udvikling formes i relationer og sociale kontekster. Feltet undersøger, hvordan fællesskaber — gennem deres strukturer, normer og praksisser — påvirker mulighederne for deltagelse, agency og social sammenhængskraft. I denne forelæsning introduceres community psykologi som en analytisk og praksisorienteret tilgang, der forbinder teori, metode og social handling.
En central del af forelæsningen er den psykosociale tilgang, hvor kognition, emotion og adfærd forstås som situerede i et dynamisk samspil mellem individ, fællesskab og omgivelser. Den psykosociale praksis, der præsenteres, bygger på deltagelse, relationel forankring og fælles meningsskabelse. Psykologens rolle forstås her som medskaber af processer, der understøtter dialog, refleksion og kollektiv handlekraft.
På dette grundlag introduceres social action learning som en metodisk ramme for fælles læring gennem handling, aktivisme og kreative udtryksformer. Social action learning beskriver, hvordan fællesskaber udvikler ny viden og nye praksisser ved at engagere sig i konkrete sociale udfordringer.
Disse perspektiver leder frem til en diskussion af kollektiv transformation. Med afsæt i Safe Groupmodellen undersøges, hvordan forandring opstår i interaktionen mellem mennesker, og hvordan tryghed, tillid og gensidig anerkendelse kan fungere som forudsætninger for social udvikling. Transformation forstås her som en emergent proces, der udspringer af fælles handlinger og relationelle dynamikker snarere end af eksternt påførte interventioner.
Et centralt etisk og metodisk udgangspunkt i fællesskabsorienteret praksis kan sammenfattes i et udsagn, der ofte tilskrives den australske Aboriginalaktivist, Lilla Watson:“If you have come here to help me, you are wasting your time. But if you have come because your liberation is bound up with mine, then let us work together.”
Udsagnet tydeliggør et grundprincip i fællesskabspsykologi: at psykologisk og social udvikling forudsætter gensidighed, deltagelse og fælles ansvar. Det udfordrer forestillingen om asymmetriske hjælperelationer og understreger, at forandring skabes gennem relationelle processer, hvor alle involverede bidrager til meningsskabelse, refleksion og handling.
I en community psykologisk ramme indebærer dette, at psykologens rolle primært er faciliterende og deltagende; at viden og løsninger udvikles i fællesskab gennem dialog; at handlekraft og trivsel forstås som relationelle fænomener; og at transformation opfattes som en emergent proces, der udspringer af fælles praksis og social interaktion og intraaktion. Perspektivet understøtter dermed en forståelse af, at menneskers trivsel og muligheder er gensidigt forbundne og må skabes og formes i deres sociale og strukturelle kontekst.
NORMKRITISKE LÆGER taler om ULIGHEDENS ANATOMI: NORMKRITIK SOM VÆRKTØJ TIL BEDRE BEHANDLING
24.04.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
BESKRIVELSE PÅ VEJ
CHARLOTTE HØJHOLT taler om SITUERET ULIGHED I BØRN OG UNGES FÆLLESSKABER: KONFLIKTER, SUBJEKTIVE BEGRUNDELSER OG SOCIALE BETINGELSER
08.05.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Børn og unge kan opleve ulige betingelser for at deltage i sociale situationer i børnelivets institutioner. Her fremstår adgang til at kunne tage del, bidrage og gøre sig gældende blandt jævnaldrende særlig betydningsfuld for både læreprocesser, trivsel og udvikling af en personlig livsførelse.
Samtidig ser vi, at uforløste konflikter både om børn, med dem og mellem dem - gennem processer præget af afmagt, gensidig opgivenhed og problemforskydning - kan føre til at nogle børn forstås og mødes på måder, der kan vanskeliggøre deres deltagelsesmuligheder.
Gennem fremlæggelse af teoretiske begreber til at observere og analysere hverdagslivets sammenhænge vil oplægget vise hvordan et udgangspunkt i deltagernes subjektive begrundelser kan pege på relevante strukturelle betingelser, vi som psykologer må arbejde med for at skabe samarbejdsmuligheder og deltagelsesbetingelser for alle. På den måde vil oplægget diskutere hvordan personlige vanskeligheder hænger sammen med samfundsmæssige betingelser og politiske konflikter.