PROGRAM F26
MARIE LUNAU taler om AFFEKTIVE POLITIKKER I QUEER MIGRATION: OM AFFEKTIV AMBIVALENS, SANDHED OG QUEERNESS
27.02.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Hvordan afgøres sandhed og troværdighed i queer asylsager? Og hvilken rolle spiller følelser i statens vurdering af, hvem der anses som beskyttelsesværdig? Denne forelæsning undersøger de affektive politikker, der former vurderingen af queer asylansøgninger i Danmark, med særligt fokus på, hvordan troværdighed produceres, cirkulerer og reguleres gennem affekt.
Forelæsningen analyserer, hvordan asylansøgere forventes at fremvise intime, affektive arkiver af begær, frygt og queerness (dvs. fortællinger, erfaringer og følelser, der skal tjene som bevis for deres identitet og behov for beskyttelse). Disse arkiver fungerer på én gang som bevismateriale og som redskab for statslig disciplinering. Samtidig overskrider de ofte de bureaukratiske rammer, de skal passe ind i, idet de fremtræder som flygtige, ambivalente og modstridende.
Med afsæt i feministisk affektteori, queer teori og antikoloniale perspektiver analyserer forelæsningen, hvordan krav om troværdighed i queer asylsager ikke er neutrale, men forankret i raciale, seksuelle og kønnede forestillinger om, hvordan “rigtig” queerness og legitim frygt bør se ud. Ved at centrere affektiv ambivalens argumenteres der for alternative måder at forstå queerness på, som udfordrer normative antagelser om konsistens og genkendelighed i det danske asylsystem.
Forelæsningen belyser også de mere modstandsfulde dimensioner af queer migration og spørger, hvordan affekter som vrede, kærlighed og håb fungerer som ressourcer for modstand, overlevelse og forestillinger om en queer fremtid på trods af systemisk regulering.
Forelæsningen inviterer til at tænke queer migration som et affektivt og antikolonialt spørgsmål: Hvad gør affekter i styringen af migration? Hvilke former for affekt opfattes som legitime, og hvilke mødes med mistænksomhed? Og hvordan kan affektiv ambivalens (følelser, der ikke er entydige eller konsistente) både fungere som et analytisk greb og et sted for modstand?
SEBASTIAN TOBIAS-RENSTRØM taler om PROBLEMER OG POLITIK: OM HVERDAGSLIVET MED ADHD I SENMODERNITETENS DANMARK
13.03.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 18.01.11 (OBS: ændret lokale !!)
ADHD-diagnosen er efterhånden et hedt debatteret emne i den danske offentlighed. Der snakkes om hjerner, dopamin, psykiatrisk magt, medikalisering, superkræfter og neurodiversitet, og der foregår en regulær kamp om diagnosen, og hvad den dækker over.
I denne forelæsning beskrives nogle af de problemer, som mennesker, der lever med en ADHD-diagnose har samt hvordan diagnosen kan og ikke kan hjælpe på sådanne problemer. Forelæseren vil prøve at vise, at nogle af de problemer, man har i hverdagslivet med ADHD er af en sådan art, at kampen for at få sine problemer anerkendt som reelle problemer gør, at man må engagere sig i kampen om diagnosen. På denne måde er de problemer, man kan stå over for i et hverdagsliv med ADHD ikke kun nogle, der gælder en selv, men nogle der handler om resten af samfundet; både hvordan det er indrettet, men også hvordan det opfatter mennesker, der ikke kan løse deres egne problemer.
I forelæsningen vil Sebastian Tobias-Renstrøm fortælle om sin forskning om hverdagslivet med ADHD. Han vil introducere den kritiske psykologi som paradigme i psykologien og igennem den beskrive, hvad det er for nogle problemer, voksne der lever med en ADHD-diagnose har, og hvordan diagnosen hjælper dem med at forstå og navigere i disse, samt hvornår den ikke hjælper.
Han vil også kort opridse, hvordan disse problemer gøres værre eller mere komplicerede af det senmoderne samfund, som vi lever i. Her vil han runde spørgsmålet om anerkendelse inden for Kritisk Teori for at forstå, hvorfor en ADHD-diagnose kan mane til politisk vækkelse og engagement hos dem, der får den.
LAMIA MOGHNIEH taler om PSYCHIATRIC IMAGINARIES: AN ETHNOGRAPHIC HISTORY OF ILLNESS, GENDER AND VIOLENCE IN LEBANON
27.03.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
The lecture will examine the history of psychiatry in Lebanon, bringing together imaginaries of psychiatry as a form of cure and governance by experts, patients and in social life. The talk will particularly focus on the rise of humanitarian psychiatry in Lebanon from 1982 to current time, as a site of conflict and Israeli violence. It will address the challenges faced by psychiatrists in providing psychological relief for the war-affected communities, commenting on the policies of suffering during war and critiquing universal constructs of trauma and resilience in sites of perpetual violence and settler colonialism.
Lamia Moghnie completed her PhD in Social Work and Anthropology at the University of Michigan in 2016. She also holds master's degrees in Social Work (2011), Psychology (with a clinical specialization) from the American University of Beirut (2009), and Social Sciences from the University of Chicago (2006). She is employed at the University of Copenhagen at the Department of English, Germanic and Romance Studies.
In addition, she is particularly interested in, on the one hand, substantiating the relationship between psychiatry and subject formation in connection with the global organisation and standardisation of mental health and diagnosis, and on the other hand, analysing patients' subjectivity, agency and narratives.
In addition to her position at DECOLMAD, she is a founding member of “Ethnography and Knowledge in the Arab Region,” a working group under the Arab Council for the Social Sciences (ACSS) that explores critical ethnographic knowledge in/from/about the Arab region.
The lecture will be in English.
OBS! AFLYST - PETER BERLINER taler om COMMUNITY PSYKOLOGI: AT VÆRE PÅ VEJ I VERDEN SAMMEN
10.04.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Community psykologi – fællesskabspsykologi - tager udgangspunkt i, at menneskers trivsel, handlekraft og udvikling formes i relationer og sociale kontekster. Feltet undersøger, hvordan fællesskaber — gennem deres strukturer, normer og praksisser — påvirker mulighederne for deltagelse, agency og social sammenhængskraft. I denne forelæsning introduceres community psykologi som en analytisk og praksisorienteret tilgang, der forbinder teori, metode og social handling.
En central del af forelæsningen er den psykosociale tilgang, hvor kognition, emotion og adfærd forstås som situerede i et dynamisk samspil mellem individ, fællesskab og omgivelser. Den psykosociale praksis, der præsenteres, bygger på deltagelse, relationel forankring og fælles meningsskabelse. Psykologens rolle forstås her som medskaber af processer, der understøtter dialog, refleksion og kollektiv handlekraft.
På dette grundlag introduceres social action learning som en metodisk ramme for fælles læring gennem handling, aktivisme og kreative udtryksformer. Social action learning beskriver, hvordan fællesskaber udvikler ny viden og nye praksisser ved at engagere sig i konkrete sociale udfordringer.
Disse perspektiver leder frem til en diskussion af kollektiv transformation. Med afsæt i Safe Groupmodellen undersøges, hvordan forandring opstår i interaktionen mellem mennesker, og hvordan tryghed, tillid og gensidig anerkendelse kan fungere som forudsætninger for social udvikling. Transformation forstås her som en emergent proces, der udspringer af fælles handlinger og relationelle dynamikker snarere end af eksternt påførte interventioner.
Et centralt etisk og metodisk udgangspunkt i fællesskabsorienteret praksis kan sammenfattes i et udsagn, der ofte tilskrives den australske Aboriginalaktivist, Lilla Watson:“If you have come here to help me, you are wasting your time. But if you have come because your liberation is bound up with mine, then let us work together.”
Udsagnet tydeliggør et grundprincip i fællesskabspsykologi: at psykologisk og social udvikling forudsætter gensidighed, deltagelse og fælles ansvar. Det udfordrer forestillingen om asymmetriske hjælperelationer og understreger, at forandring skabes gennem relationelle processer, hvor alle involverede bidrager til meningsskabelse, refleksion og handling.
I en community psykologisk ramme indebærer dette, at psykologens rolle primært er faciliterende og deltagende; at viden og løsninger udvikles i fællesskab gennem dialog; at handlekraft og trivsel forstås som relationelle fænomener; og at transformation opfattes som en emergent proces, der udspringer af fælles praksis og social interaktion og intraaktion. Perspektivet understøtter dermed en forståelse af, at menneskers trivsel og muligheder er gensidigt forbundne og må skabes og formes i deres sociale og strukturelle kontekst.
NORMKRITISKE LÆGER taler om ULIGHEDENS ANATOMI: NORMKRITIK SOM VÆRKTØJ TIL BEDRE BEHANDLING
24.04.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
BESKRIVELSE PÅ VEJ
CHARLOTTE HØJHOLT taler om SITUERET ULIGHED I BØRN OG UNGES FÆLLESSKABER: KONFLIKTER, SUBJEKTIVE BEGRUNDELSER OG SOCIALE BETINGELSER
08.05.2026, kl. 16-18:30, Lokale: CSS 1.1.18
Børn og unge kan opleve ulige betingelser for at deltage i sociale situationer i børnelivets institutioner. Her fremstår adgang til at kunne tage del, bidrage og gøre sig gældende blandt jævnaldrende særlig betydningsfuld for både læreprocesser, trivsel og udvikling af en personlig livsførelse.
Samtidig ser vi, at uforløste konflikter både om børn, med dem og mellem dem - gennem processer præget af afmagt, gensidig opgivenhed og problemforskydning - kan føre til at nogle børn forstås og mødes på måder, der kan vanskeliggøre deres deltagelsesmuligheder.
Gennem fremlæggelse af teoretiske begreber til at observere og analysere hverdagslivets sammenhænge vil oplægget vise hvordan et udgangspunkt i deltagernes subjektive begrundelser kan pege på relevante strukturelle betingelser, vi som psykologer må arbejde med for at skabe samarbejdsmuligheder og deltagelsesbetingelser for alle. På den måde vil oplægget diskutere hvordan personlige vanskeligheder hænger sammen med samfundsmæssige betingelser og politiske konflikter.