ARKIV

ARKIV ♥

På denne side finder du en liste over tidligere forelæsninger, samt tilhørende litteratur.

F22

  • Forelæsningen tager afsæt i spørgsmålene: Hvordan bliver arbejdsløse ledt og leder sig selv i den danske velfærdsstat? Som arbejdsløs modtager man penge af staten, men hvad er den (affektive) pris og hvilke valutaer betaler man tilbage med? Hvilken betydning har det for, hvordan man oplever og relaterer til sig selv?

  • Forelæsningens omdrejningspunkt vil være et kritisk, psykologisk blik på socialpsykiatriens mulighedsrum, udviklingsimperativer og det svære, men nødvendige fællesskab. Hvordan kan man arbejde med en gruppe af mennesker, der på mange måder står på kanten af samfundet og for hvem vejene ’frem’ kan være svære at få øje på eller greb om, og hvad er egentlig formålet med arbejdet? Og er recoverytilgangen mon svaret på det hele? Forelæsningen forankres teoretisk i virksomhedsteori, kritisk psykologi og økologisk psykologi og kobler egne praksiserfaringer samt forskning.

    Se litteraturliste

  • Forelæsningens omdrejningspunkt vil være et kritisk, psykologisk blik på socialpsykiatriens mulighedsrum, udviklingsimperativer og det svære, men nødvendige fællesskab. Hvordan kan man arbejde med en gruppe af mennesker, der på mange måder står på kanten af samfundet og for hvem vejene ’frem’ kan være svære at få øje på eller greb om, og hvad er egentlig formålet med arbejdet? Og er recoverytilgangen mon svaret på det hele? Forelæsningen forankres teoretisk i virksomhedsteori, kritisk psykologi og økologisk psykologi og kobler egne praksiserfaringer samt forskning.

  • Da vi bad om en beskrivelse af forelæsningens indhold, fik vi følgende:

    Jaan: "Jakob - you ask me provocative questions, I give even more provocative answers"

    Jakob: "Of course provocative questions, since they are the only kind of question which makes you react - and even more important makes the audience listen"

E22

  • Vores samfund befinder sig i en historisk krise, der berører hele vores produktions- og livsmåde. En omstilling i retning af bæredygtighed er nødvendig, men kan kun ske ved at borgerne tager større ansvar for de fælles anliggender, en udvidelse af demokratiet. Praktiske initiativer og omlægninger må gå hånd i hånd med læreprocesser, hvor vi fornyr vores måde at tænke på og vores måde at omgås hinanden på. En selvbesindelse i forhold til politik, arbejde, uddannelse, hverdagsliv. Der må skabes alternativer til neoliberalismens optimeringsstrategier og historieløshed. Med udgangspunkt i mine erfaringer med aktionsforskning og universitets- og voksenuddannelse vil jeg i mit oplæg især beskæftige mig med omstillingens subjektive sider. Hvad skal man som borger i dag vide og kunne, hvordan kan man lære det?

  • ”Wer sind wir? Wo kommen wir her? Wohin gehen wir?” (Bloch)

    ”Traditionen fra alle døde slægtled hviler som en mare på de levendes hjerne” (Marx)

    ”Nothing is more other wordily than the assumption that the world as we know it is here to stay” (Eagleton)

    Dagens psykologi handler i høj grad om nu’et – om det nærværende, manifeste og evidente. I kontrast hertil, handler dagens forelæsning om det for- og fremtidige. Sorgen illustrerer, hvordan liv og samfund er uløseligt forbundet med dem, der har været her før os. Håbet indikerer, at vi lever i en af alle mulige verdener, og at det hele, sådan set, kunne være anderledes. I spændingsfeltet mellem sorg og håb, død og liv, nødvendighed og mulighed, fortid og fremtid, udspiller sig det drama vi kalder menneskeligt liv. Det er dette, psykologien burde handle om.

  • Forelæsningen er et tankeeksperiment og et foreløbigt argument om en PPR-praksis, der trækker på SUI-viden. Som I ved, er mistrivslen blandt børn og unge stor. Skoler, dagtilbud og PPR kan ikke rigtigt følge med. Men spørgsmålet er også: Kan vi gribe PPR-arbejdet an på andre måder? Kan vi trække på andre ressourcer?

    Hvordan kunne en PPR-indsats inspireret af Community Psykologi se ud? Kan vi forestille os ”PPR i Kvarteret”?

    Det er opbrudstid (for bl.a. Psykiatrien og PPR) – men hvad ønsker vi os?

  • Hvordan er det muligt at undersøge processer af tilblivelse som knytter sig til racialisering og hvidhed? Der er ofte tale om subtile processer, som nok er affektive og kropsligt mærkbare men også svære at italesætte og rationalisere.

    Denne forelæsning, tager udgangspunkt i den postpsykologiske pointe om, at mennesker altid allerede er forbundne på tværs af tid og sted. Ligesom racialisering som en magtakse blandt andre altid er vævet ind i de måder, mennesker bliver til på, og de virkeligheder som erfares, bliver synlige og virkelige for os. For at understrege den pointe er dagens forelæser også mere end een.

    Vi ser på, hvordan metoden erindringsarbejde og begrebet om animacitet kan åbne op for undersøgelser af racialiserede tilblivelser, som strækker sig over tid, sted og rum, og dermed kan nuancere vores analytiske forståelser af psykologiske fænomener, som har at gøre med diversitet, inklusion og forskellighed.

  • Når man forsker med teoretiske perspektiver, der vægter analyser af komplekse sociale og subjektive tilblivelsesprocesser, og når man samtidig arbejder med vanskelige og provokerende problemstillinger som mobning og seksualiseret digital billeddeling - så løber man hurtigt ind i interessante etiske dilemmaer. For hvad gør man, når den begrebslige informering fordrer en analytisk ikke-dømmende tilgang, og man samtidig møder ønsker om afgørelse, dom og handling hos forskningens aftagere? I denne forelæsning fortæller Dorte Marie Søndergaard noget om, hvordan man kan forstå mobbepraksisser og seksualiseret billeddeling blandt unge i et socio-materielt kompleksitetsengageret perspektiv, med opfordring til refleksion over nogle af de etiske dilemmaer, der kan opstå undervejs i denne type forskning.

    Se litteratur

  • I forelæsningen anlægges et tværkontekstuelt perspektiv på børns hverdagsliv. Det indebærer at forstå børns udvikling knyttet til deres muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaber på tværs af forskellige livssammenhænge. Med dette afsæt diskuteres hvordan viden fra det ‘almene hverdagsliv’ er betydningsfuldt i forhold til at arbejde (forebyggende) med børn i vanskeligheder.

F23

  • Formålet med oplægget er at skabe interesse for udviklingspsykologi og barndom, med særligt fokus på den kulturhistoriske forskningstilgang, som en måde at forene disse to tilgange til studiet af børn. Udviklingspsykologi er ofte blevet karakteriseret historisk som studiet af 'det almene barn', med fokus på at udvikle en model, der kan bruges til at evaluere individuelle børn og deres skiftende forhold til samfundet, efterhånden som de vokser op. Barndomsstudier har fokuseret på studiet af børn forankret i historisk tid og omgivelser; sådanne tilgange findes mere almindeligt inden for antropologiske og sociologiske traditioner, især dem, der fokuserer på situeret og lokaliseret praksis med børn. En kulturhistoriske tilgang søger at forene de generelle principper for udvikling i forhold til historisk tid og sted, samt give en tilgang til analyse af praksis med fokus på børn og deres livsverden – den interaktive observationsmetode. En centralinteresse er hvordan integrerer man et børneperspektiv med udforskning af børn set i et samfunds og institutionelt perspektiv?

  • En bredere psykologi, en kritisk psykologi, og en psykologi hvis teori og praksis er funderet i menneskers samfundsmæssige liv er hovedtemaerne i Ole Dreiers snart 50 år lange beskæftigelse med faget. I sin forelæsning, som vil både være historisk, studiepolitisk og fagkritisk, præsenterer Dreier nogle af sine vigtigste fund, begreber, inspirationskilder og ikke mindst en kritik af psykologiske metoder og begreber, som overser vigtige kendetegn ved menneskets psyke og ved studiet af og arbejdet med konkrete mennesker.

  • The lecture focuses on family life in the globalized world. In the European context, including the academic settings, globalization, and current global upheavals entail encounters with diverse family life. I combine the major aspects of a developmental psychological perspective, such as temporal phases and transformations, with ethical considerations, for studying family life beyond ethno/eurocentric beliefs. An empirical study in Denmark dealing with ethnically mixed marriages and parenting (Singla, 2015) illustrates the theoretical concepts. Additionally, possibilities for future academic collaboration in the field are taken up.

  • Jo Krøjers forelæsning præsenterer en tværvidenskabelig forskning, der giver indsigt i, hvordan moral og tillid kan forstås som konkrete, sociale praksisser. Med afsæt i et empirisk studie af sundhedsprofessionelles arbejde og relationer til borgerne, undersøger og diskuterer forelæsningen tillid som en relationel praksis, der involverer borgernes kroppe og kropslige praksisser som et moralsk anliggende. Det lægger op til diskussion af, hvordan man kan arbejde empirisk og analytisk med at integrere kroppe i socialvidenskabelig forskning.

  • De vestlige samfunds udvikling væves af en række forskelligartede samvirkende forhold: Gradvise skift fra religiøse til videnskabelige verdensbilleder; ledelsesmæssige skift fra hårde til bløde magtformer, samt diverse kampe mellem forskelligartede hensyn til fx demokrati og konkurrenceevne; social mobilitet og effektivitet. Udviklingen fra det såkaldt før-moderne til sen-moderne er en fortælling også om nye samfundsmæssige magt- og socialitetsformer. Det er en fortælling, der i høj grad også bæres og fortælles af psykologien. En af grundene hertil er, at der er tale om en udvikling, hvor samfundsmæssige magtforhold på én gang bliver mere strukturelle og allestedsnærværende, men samtidig mere psykologiske og subjektivitets-funderede. Psykologiens historie vidner om dette. Den demonstrerer en synlig forbindelse mellem, på den ene side, skiftende politiske og ledelsesmæssige forestillinger om 'den ideelle medarbejder' eller "mønster-borger", og på den anden side, skiftende psykologiske forståelseshorisonter. Således ses konturerne til en forbindelse mellem psykologi og magt.

  • Psykologien burde kunne sidde ved højbordet side om side med fysikken men er dårligt nok at finde i videnskabernes spisesal. Med reference til den nylige konflikt på psykologi og gennem en række korte historier - filosofien, psykologiens, instituttets og sin egen - hvor splittet mellem ånd og natur er det gennemgående tema, fortæller Niels Engelsted, hvordan psykologien blev til Askepot. Ud fra sit eget arbejde peger han også på vejen ud af denne selvforskyldte krise.

E23

  • Hvilken rolle spiller negativisme og negation for vores selvopfattelse og vores mulighed for at stå for noget? Hvordan skal vi kæmpe og yde samfunds- og institutionskritik med negationstænkningen hængende over hovedet? Hvordan skal vi værdsætte eget arbejde når udgangspunktet er selvkorrektion og negativ selvomtale? Den moderne kritiker fornægter det etablerede. Men hvad skal der vokse ud af kritikken; hvad står kritikeren for?

    Med udgangspunkt i bogen Den Negative opbyggelighed vil professor i videnskabsteori Frederik Stjernfelt tegne et billede af negationstænkningens udvikling i senere tid og dens vidtrækkende konsekvenser. Forelæsningen leverer ingen klare svar men ligger op til kritisk refleksion over det kontrære, hvilket samfund der kan bygges på dets grundlag og måske vigtigst hvordan ’kritik’ farves.

  • Det er ikke altid let at opfange situationer, hvor diskrimination opstår, eller hvor man selv enten skaber eller medvirker i situationer, der opleves som diskrimination af andre. Selvom de fleste nok tror, at de hverken tænker eller handler racistisk eller diskriminerende, sker det, at mange alligevel ’kommer til’ det på et eller andet tidspunkt. Dette kan være en særlig udfordring for mange, der selv mener, at de hverken selv er eller handler racistisk. Det kan også være en udfordring i hverdagen for racialiserede danskere, der ikke har sprog for eller erfaringsgrundlag til at kunne omtale, adressere eller anfægte oplevet diskrimination. Ofte har vi (alle) brug for information (og måske hjælp og begreber) for at kunne identificere, italesætte og håndtere det. I denne forelæsning dykkes der ned i velmenende og mikrodiskrimination med særlig interesse i, hvordan diskrimination bliver skjult i hverdagsinteraktioner og -normer, og hvordan en manglende bevidsthed kan være med til at reproducere og opretholde bestemte stereotyper.

  • Forelæsningen vil starte med kulturhistorisk og eksistensfænomenologisk inspirerede teoretiseringer om uvished og håb ved sygdom og tab af forældre. Disse genkender fx håb som relationel praksis i familier ramt af sygdom. De rejser også spørgsmål som: Hvad håber håbet på?

    Forelæsningen vil udfolde, hvordan sygdom og dødsfald resulterer i forandringer i de unges sociale udviklingssituation, der har kaskadeeffekter ind i deres samlede liv og fremadrettede relationer. Sorgen er på den måde en uafsluttet proces af konstante tilpasninger til tabet og kampen med at skabe nye scenarier at tro på og finde sig selv på ny.

    Sidste del af forelæsningen lægger op til diskussion og trækker centrale indsigter fra sorg og sygdomsforskningen ind i et nyt projekt, der undersøger verdensomsorg som pædagogisk tilgang til klima- og biodiversitetskrisen. Hvori består forskellene og lighederne mellem de håb og angstscenarier, der præger de to eksistentielle tabssituationer? Hvor i består forskelle og ligheder i uvisheden om verden som vi (ikke længere) kender?

  • På baggrund af omfattende forskning i den manglende bæredygtighed på offentlige arbejdspladser beskriver dette oplæg, hvordan kroniske tilstande af urealistiske forventninger forplanter sig ud i arbejdsmiljøet og videre ind i vantrivsel hos både velfærdsarbejdere og -modtagere.

    Alle led i systemet oplever et vedvarende og stigende misforhold mellem krav og ressourcer, samtidig med at der ikke findes et legitimt og meningsfuldt sprog til at tale om dette i. I stedet er alle henvist til at lege, at umulige ting kan lade sig gøre. Denne manglende spejling af ens virkelighed sætter sig som enten skyld, krænkelse, afmagt, udmattelse eller kynisme, hvilket truer både den enkeltes og systemets sammenhængskraft.

    Oplægget tilbyder et skarpt og konfronterende snit ind i disse dysfunktioner, bl.a. gennem en parallel til boligboblen under finanskrisen, hvor giftig spekulation i gæld blev almindelig hverdagspraksis for alle led i systemet. I min analyse hævder jeg, at noget tilsvarende foregår i vores styring af den offentlige sektor. Det kræver meget omfattende og radikale kulturændringer hos samtlige involverede, hvis ikke disse overbudslogikker skal genindsætte sig selv igen og igen, når vi konfronteres med - og gerne vil flygte fra - overoptimismens mere og mere uoverskuelige konsekvenser.

  • Vores tanker og kreative idéer er blevet guld værd på verdens børser. Inden for vidensøkonomien bliver immaterielle ’størrelser’ som viden, tænkning og kreativitet gjort til varer. Foredraget sætter skarpt på de modsætninger, der viser sig i samfundet, og de modstandsformer, der muliggøres, når der økonomiseres med noget principielt ikke-økonomisk, menneskeligt og socialt.

    Er det muligt at undgå selvtingsligørelse og -vareliggørelse i det moderne arbejds- og hverdagsliv?

F24

  • Birgitte Rahbek vil gennem forelæsningen give et nuanceret og anti-etnocentrisk perspektiv på konflikten i Palæstina og Israel. Med sprogpsykologien som afsæt skal vi tale om anerkendelse af den andens smerte, om forskellen på modersmål og andetsprog og hvilke konsekvenser vi må forholde os til ved de menneskebilleder sproget konstruerer.

    Birgitte Rahbek er uddannet kultursociolog, psykoterapeut, mellemøstspecialist og konfliktmægler.

  • Forelæsningen vil give en kritisk indfaldsvinkel til begrebet: "Den sociale arv". Det gøres med afsæt i den svenske psykiater Gustav Jonsson, som i 1967 lancerede sin doktordisputats og siden i en meget populær bog: ”Den sociale arv – Kan den brydes” en teori om social arv, som desværre har opnået popularitet i både i socialt arbejde og social forskning.

    Forelæsningen vil videre udfolde, hvordan teorien om den social arv er upræcis og ikke kan underbygges empirisk. Undersøgelser viser ganske vist, at der er overhyppighed af problemer hos børn og unge, der er opvokset i familier med alvorlige problemer, og undersøgelserne tages til indtægt for, at de beviser den sociale arv. Men en nærmere analyse af data fra de samme undersøgelser viser, at langt hovedparten af disse børn ikke pådrager sig problemer. Teorien om social arv af fx omsorgssvigt sandsynliggøres også af nogle psykologiske teorier, som dermed understøtter myten. Fokusering på forældrene som forklaring på børnenes problemer skaber bias i undersøgelsen og behandlingen af børn og unge. Børn stigmatiseres som potentielle sociale tabere og forældre som uansvarlige. Fokuseringen kan føre til forfejlet forebyggelsespolitik, fordi der selektivt sættes ind med kontrol over for familier, hvor forældrene har problemer, En diskriminerende og stigmatiserende opsporing af børn og unge kan blive resultatet. Når ”opvækst i et ghettokvarter” og ”modtagelse af kontanthjælp” bruges som forklaring på sociale problemer, opstår samme skadelige form for bias i socialt arbejde.

    Morten Ejrnæs er lektor emeritus i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet og undersøger for øjeblikket forskellige former bias i socialrådgiveres vurderinger af risiko.

  • Forelæsningen vil præsentere for, hvordan psykiatrien ofte beskrives som det mest omstridte felt inden for sundhedsvidenskaberne. Grundlagsdiskussioner om hvad psykiske lidelser er, og hvordan de skal forstås, har altid karakteriseret både forskning og praksis i psykiatrien - men er blevet tiltagende tydelige igennem de sidste par årtier, som afspejlet i den offentlige debat. I oplægget tager hun udgangspunkt i sin forskning om hvordan sygdomsbegreber og patientidentiteter forhandles i møder mellem patienter og professionelle i psykiatrien. Hun vil også trække tråde til nogle af de nyere forskningsmæssige udviklinger og diskussioner om psykisk lidelse og psykiatri, som udspiller sig internationalt.

    Agnes Ringer er ph.d. fra Roskilde Universitet, hvor hun har undersøgt, hvordan det er at være patient i det psykiatriske system. Hun er i dag bl.a. ekstern lektor på RUC.

  • orelæsningen vil tage udgangspunkt i det, som Judy Gammelgaard kalder bevidsthedens selvtilstrækkelighed. Med bevidsthedens selvtilstrækkelighed henvises der til, at en sådan selvtilstrækkelighed gør bevidstheden til den ultimative sandhed. Dette indebærer risikoen for, at vi udvikler et tunnelsyn og dermed overser den mangfoldighed, der ligger i vores fag som favner både det sociale, det kulturelle og det sjælelige eller humane.

    Judy Gammelgaard vil indlede med at beskrive de bekymringer, hun i stigende grad fik på sine seneste år som ansat på Universitetet og ikke mindst indenfor sit eget fag: psykologien. Hendes bekymringer angik de krav – ofte meget snævre krav, der blev stillet til forskningen og til formidling af denne forskning i anerkendte tidsskrifter. Hun vil gøre det med et kritisk blik på den drejning, der er sket fra den frie forskning til en bunden forskning, hvor evidens, empiri og en forskning hvor økonomiske rationaler trænger ind i og bliver bestemmende for det, der anerkendes som forskning i en sådan grad, at hun spørger sig selv hvorfor Universitetet og forskningen ikke har kunnet modsætte sig denne tendens. Hun foreslår, at vi indarbejder en kritisk holdning til os selv, og det arbejde, vi er sat til at udføre - og her i højere grad giver plads til det, vi forstår som humanistisk forskning.

    Judy Gammelgaard er psykoanalytiker og professor emerita fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Her ledede hun bl.a. Center for Psykoanalyse. Psykoanalysen prægede hendes faglige interesse og forskningsfelt undertiden for hendes virke på Københavns Universitet. Hun har bidraget med toneangivende forskning og været kritisk analyserende indenfor det psykoanalytiske felt - og fortsætter som professor emeritus med at være talerør for psykoanalysen og sætte sit vigtige præg på psykologien i dag.

E24

  • I forelæsningen ”Fra Outsiders til Crip theory” zoomer Olivia Dahl ind på, hvordan handicapdiskurser påvirker synet på, behandlingen af og mulighederne for mennesker med handicap. Hun guider tilhørerne gennem teoretiske, historiske og samtidige opfattelser af handicap og præsenterer Crip-theory; et omdiskuteret teoretisk begreb, der åbner mulighed for at forstå handicap som en positiv identitetsform, der bringer værdi til verden.

    Kort sagt undersøger CRIP-teori, hvordan den neoliberale kapitalisme (det dominerende økonomiske og kulturelle system drevet af markedskræfter) har skabt særlige marginaliserede seksuelle og kropslige identiteter. CRIP-teorien stiller sig kritisk overfor denne marginalisering, og har afsæt i queer- og kritisk-handicap teori.

    Olivia Dahl er ph.d.-stipendiant ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun forsker bl.a. i det gode liv i relation til hverdagslivet hos personer med funktionsvariationer og handicap. Hendes forskningsinteresser omfatter disability studies, herunder crip-studies, kvalitative metoder, kritisk og poststrukturalistisk teori. Hun har startet en skriveskole og fællesskab med Caspar Eric kaldet "Skolen for Crip Poesi", hvor hun undersøger, hvad der sker, når mennesker i marginaliserede positioner kollektivt skriver poesi om tilværelsen.

  • Charlotte Grum vil reflektere over, hvordan verden kalder på modige og ydmyge tilgange til at forstå og forandre relationer på tværs af arter og kategorier.
    Det kræver transdisciplinære tilgange til, hvordan fx subjektivitet med fordel kan forstås og undersøges som altid ’mere end humant’, som et flerartsligt fænomen. Med eksempler fra min egen kunstneriske praksis (fx Becoming Sheep), vil jeg invitere jer til at tænke over jeres egne grænse- og kategorioverskridende praksisser – hvordan vi sammen og hver for sig kan udfordre og udforske psykologisk videnskabelse i den antropocæne tidsalder. At bevæge sig kropsligt i og med det indviklede stof (matter) skaber såvel unikke erfaringer som forskydninger i sociale ordener.
    På den måde har socialpsykologi og performativ praksis en del tilfælles. Produktion af magt, afmagt og gensidig sårbarhed er uundgåelig, men skaber også værdifulde indsigter i fælles og forskellige planetære eksistensbetingelser. Forelæsningen vil introducere til feministiske nymaterialistiske teorier om dyr-menneske forholdet samt til postkvalitative procesmetodologier.

    Charlotte Grum er ekstern lektor på RUC. Udover det er hun installationskunstner og socialpsykolog. Hun udforsker forholdet mellem krop, subjektivitet og materialitet i performative situationer i det offentlige rum. Derfor passer hendes forelæsning perfekt ind på kulturnatten.
    Læs mere om hendes projekt her: https://www.charlottegrum.dk

  • Ahrong og Maria Louise vil bl.a. undersøge: Hvad gør noget uegnet for børn, og hvilke konsekvenser har det, når børn afkobles fra ”de voksnes verden”? Dette er centrale spørgsmål, som vi vil udforske i denne forelæsning.

    Eksempelvis, repræsenterer begrebet "børnevenlighed" ofte en måde at beskytte børn på, men det kan virke paradoksalt og undertrykkende: mens det søger at beskytte børns uskyld, kan det samtidig skabe social ulighed og ignorere børns faktiske erfaringer, hvilket medfører, at børn ofte ikke beskyttes tilstrækkeligt eller lige.

    Vi vil tage udgangspunkt i et nyere forskningsperspektiv kaldet "childism", som udfordrer voksne-centrede antagelser og sætter fokus på, hvordan børn systematisk marginaliseres i samfundet. Childism er en parallel til feministiske og antiracistiske perspektiver og adresserer, hvordan historiske forestillinger om børn bygger på idéer om mangel og svaghed. Målet er at dekonstruere og rekonstruere disse forestillinger for at skabe en mere inkluderende forståelse af børn og deres rolle i samfundet. I denne forelæsning vil vi undersøge, hvordan et childistisk perspektiv kan ændre vores tilgang til pædagogik, psykologi og samfundets strukturer og normer.

  • I forelæsningen vil Gerd tage afsæt i det arbejde, hun lavede for en del år siden med bogen ’Psykologiens videnskabsteori’, hvori hun placerede psykologien i spændingsfeltet mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Arbejdet gav blandt andet en bevidsthed om, at forskellige tilgange til den menneskelige psyke ikke bare er forskellige metoder, men også kan bidrage med forskellige former for viden om mennesket og at alle tilgange har deres muligheder og begrænsninger.
    Gerd vil i hendes oplæg diskutere, hvilke konsekvenser det har ontologisk og epistemologisk, hvis psykologien ikke inddrager alle tre aspekter. Med andre ord en diskussion af, hvor psykologien er på vej hen, og hvilke betydninger på et individuelt og samfundsmæssigt plan, psykologiens udvikling kan have, samt hvordan dette er filtret ind i ideologi, menneskesyn og nyttetænkning.

    Gerd Christensen er lektor og uddannelsesleder under sektion for Pædagogik på KU. Gerds forskningsfaglige profil ligger i spændingsfeltet mellem pædagogik, filosofi og psykologi, og hun har igennem nu en del år arbejdet med videnskabsteori og metodologi inden for humaniora og samfundsvidenskab. Hun har bl.a. skrevet en grundbog i videnskabsteori med titlen: "Psykologiens videnskabsteori: en introduktion".

  • Janne Gleerup vil komme ind på, at der i det seneste års tid har været diskussioner om, hvorvidt vi arbejder for lidt eller for meget. Det har fyldt i den offentlige debat. Og rundt omkring på private og offentlige arbejdspladser afprøves en lang række forsøg med alternativ organisering af arbejdet i tid og rum. Det gælder f.eks. afprøvning af 4 dages arbejdsuge og mere fleksibel arbejdsorganisering. Hvad er baggrunden for den aktuelle debat, og hvad ved vi fra forskningen på området ift. fordele og ulemper ved nye arbejdstidsmodeller, som prøves af? Arbejdslivsforsker Janne Gleerup præsenterer indsigter og lægger op til debat.

    Janne Gleerup er lektor under forskningssektionen "Mennesker og Teknologi" på RUC. Hun forsker i moderne arbejdsliv og undersøger bl.a. muligheden for at udvikle et mere bæredygtigt arbejdsliv. Herunder hvordan vi kan indrette os anderledes i vores arbejdsliv bl.a. gennem alternative og mere fleksible arbejdsforhold.

F25

  • Birgit Bundesen vil med sin forelæsning komme ind på, om kunsten kan anvendes til at bedre mental sundhed? Om man kan klæde professionelle kunstnere og forfattere på til at lede interventioner i psykiatrien? Og hvordan kunstnere og sundhedsfaglige læger og psykologer kan samarbejde om kunstneriske grupper med tereapeutiske effekter? Om man kan kvantificere de kliniske effekter af kunstnerisk deltagelse for mennesker med psykisk lidelse? Og hvad ved vi fra videnskaben om sammenhængen mellem kunstnerisk og terapeutisk praksis? Det er nogle af de spørgsmål, som aftenens forelæser vil kredse om. Hun vil præsentere forskningsfund fra skrivegruppeprojektet REWRITALIZE, fortælle om manualisering og forskningsfund og det interdisciplinære samarbejde mellem kunstnere, forskere, psykiatribrugere samt forskere fra humaniora og sundhedsvidenskaberne. Her vil hun sammen med forfatter Anna Rieder læse et stykke op fra digtsamlingen Smerte-Hjerte, hvor de ligeledes vil fortælle om samarbejdet med at lave skrivegrupper i psykiatrien.

    Hun vil tage udgangspunkt i den nyudgivne bog “Kunsten at Komme sig - REWRITALIZE, skrivegrupper i psykiatrien".

  • “They are being encouraged to cram their notebooks with the latest studies that mostly will be forgotten by the time it comes to teach the next generation of students. Freud's enduring works will be ignored. Sometimes, students start their courses, expecting to learn about Freud. They will be rapidly disabused. Freud will be dismissed as an infantile pleasure, like thumb-sucking or cuddling soft toys. The mature, properly educated psychologist should grow out of such childishness” (Michael Billig, Freudian Repression, 2014, s. 2).

    Er identitet et udgangspunkt, et resultat eller snarere en proces, og er begrebet så vagt og så sparsomt og sporadisk defineret i den psykoanalytiske litteratur, fordi begrebet fordrer, at identitet er et sammenhængende fænomen med et stabilt indhold og en klar afgrænsning, en forestilling, som ikke er psykoanalytisk per se? Er identitet snarere en illusion, men en narcissistisk og nødvendig illusion: at vi tror, vi har en identitet, som fremstiller os på en særlig måde over for os selv og for omverden, og som vi bilder os ind, at vi har fuldkommen kontrol over? Et jeg, der holder sammen på det hele, så at sige? Noget stabilt, som vi kan præsentere, uanset hvor, hvornår, og hvordan, vi præsenterer det, og for hvem? Det var Freuds opfattelse, at en samlende enhed som jeg’et er en illusorisk projektion ind i teorier om personligheden, som jeget på et vist tidspunkt i udviklingen ganske vist skaber af sig selv, men som ikke desto mindre er en narcissistisk vildfarelse. Derfor fastholdt Freud også, at den videnskabelige kvalitet ikke kun handler om selve resultatet af ens undersøgelse, men også om en blotlæggelse af de processer, undersøgelsen og behandlingen har fundet sted under. Denne transparens i forhold til den psykoanalytiske undersøgelse bliver til stadighed kritiseret – det betragtes som uvidenskabeligt, at forskeren finder det relevant at inddrage sig selv som værende en del af forskningsprocessen og dens resultater.
    Med udgangspunkt i psykoanalytisk teori, metode og praksis vil forelæsningen reflektere over psykoanalysens plads – eller mangel på samme – på universitetet.

  • Mons Bissenbakker vil komme ind på, hvad trans-teori er, og hvorfor har det været nødvendigt for transpersoner at vriste fortællingen om transkønnethed ud af hænderne på den psyko-medicinske diskurs? Hvilken betydning kan cis-normativitet have for den måde, hvorpå transpersoner mødes af læger og psykologer i behandlingssystemet, såvel som i samfundet mere generelt? I oplægget giver han en introduktion til trans-forskningens grundlæggende tanker og begreber. Gennem en diskurs- og kulturanalytisk tilgang diskuterer han implikationerne af den problematiserende tilgang, som transkønnethed ofte mødes med i den offentlige diskurs. Mons Bissenbakker ser på hvad det indebærer, at transkønnethed som udgangspunkt betragtes som noget, der naturligt kalder på mistænksomhed og årsagsforklaringer. Det vil sige, som symptom snarere end som en variation blandt et væld af måder at gøre køn på. Som vi skal se, kan selv meget omsorgsfulde og bekymrede behandlerdiskurser afspejle en ’hygiejnisk drøm om en verden uden transkønnede’.

  • Rasmus Willig har skrevet adskillige bøger om kritik og vil i denne forelæsning komme nærmere ind på forholdet mellem kritik og selvcensur. Kritik er en motor for forandring og udtrykker oplevelser af uretfærdighed, men hvad sker psykologisk når flere og flere ikke tør ytre sig kritisk med frygt for sanktioner eller frygt for afskedigelse?

  • Line Lerche Mørck vil i forelæsningen tage udgangspunkt i forskningssamarbejdet med to tidligere ledende bande/rocker medlemmer, hvor hun vil diskutere, hvordan de gængse forståelser af forskersubjektivitet og videnskabelighedskriterier bliver udfordret, og hvordan hun har måtte udvikle nye situerede videnskabelige standarder for social praksis etik. Line vil dele, hvordan hendes medforskere har ændret deltagelse undervejs i deres 7-10 årige lange samarbejde, og i stigende grad deltager som medskabere af forskningens genstand, problemstillinger, tilgang og som medforfattere i eget navn.
    Hun vil dele om etiske dilemmaer, muligheder og ændrede positioner i langvarig følgeforskning, hvor man kommer helt tæt på medforskerne.

  • Frederikke Skaaning Knage vil i forelæsningen præsentere Julie, en pige på 12 år med massivt skolefravær og mistrivsel. Julie bliver mobbet, hun er ordblind og gennem hele sin skolegang bliver hun gang på gang hægtet af de forhandlinger om popularitet og inklusion, der foregår i klassen. Da hun i anden klasse og frem til nuværende femte klasse begynder at have mere og mere fravær, vælger man at indstille Julie til en pædagogisk psykologisk udredning, der skal vurdere hendes kognitive funktioner og hjælpe med at målrette skolens indsatser, så Julie ikke går glip af undervisningen. For Julie rammer indsatserne helt forbi det, der egentlig betyder noget.

    Med teoretisk inspiration fra feministiske, poststrukturalistiske teorier og nymaterialistiske perspektiver tilbyder forelæsningen en alternativ måde at tænke interventioner på end den, Julie umiddelbart bydes, og end de typer af interventioner, man som psykolog har til rådighed i PPR-regi, der ofte involverer individuelle undersøgelser og standardiserede indsatser. På den måde er forelæsningen både et tilbud om at analysere komplekse sociale problemer inden for teoretiske perspektiver, men også at tænke videre med selvsamme perspektiver, når vi som psykologer arbejder med at udvikle indsatser og handlemuligheder for børn og unge.


E25

  • Vi lever i en vred tid, det er der udbredt enighed om inden for både samfunds- og kulturvidenskab, hvor vreden ofte bliver set som et samfundsmæssigt sygdomstegn. Op gennem vestlig tænkning og kultur er vrede da også overvejende blevet set om en farlig og destruktiv følelse for den enkelte såvel som for sociale fællesskaber og demokratiske samfund. Vrede defineres ofte som en hævngerrig følelse, der er rettet mod fortiden og derfor ude af stand til at skabe forandring. Forelæsningen forsøger at nuancere denne tendens til at fordømme vrede som en ’dårlig følelse’ igennem en undersøgelse af vredens politiske potentialer i relation til aktivisme og sociale bevægelser. Hvordan kan vi forstå vrede som en katalysator for politisk forandring? Og hvad vi kan lære af at lytte til den vrede retorik, som synes allestedsnærværende?

    Forelæsningen giver en introduktion til feministisk affektteori, som giver anledning til at forstå vrede, ikke bare som noget aktivister og sociale bevægelser kan bruge eller afstå fra at bruge, men noget som bliver brugt mod dem; som klæber til dem, og som klæber til nogle (kollektive) kroppe mere end til andre. Med udgangspunkt i feministiske og anti-racistiske teoretiseringer af vrede samt aktuelle eksempler fra den offentlige debat præsenteres en alternativ forståelse af vrede som en håbefuld (kollektiv) orientering mod fremtid og forandring. Dertil kommer, at vrede indeholder information om en oplevelse af uret, som i nogle tilfælde dækker over undertrykkelse. Dette giver anledning til at spørge, om det er vreden i sig selv, der udgør en trussel mod vores samtids demokratiske samfund, sådan som kritikerne af vrede hævder – eller om det snarere er den udbredte modvilje mod at lytte til vrede, som er demokratisk problematisk?

    Med teoretisk inspiration fra feministiske, poststrukturalistiske teorier og nymaterialistiske perspektiver tilbyder forelæsningen en alternativ måde at tænke interventioner på end den, Julie umiddelbart bydes, og end de typer af interventioner, man som psykolog har til rådighed i PPR-regi, der ofte involverer individuelle undersøgelser og standardiserede indsatser. På den måde er forelæsningen både et tilbud om at analysere komplekse sociale problemer inden for teoretiske perspektiver, men også at tænke videre med selvsamme perspektiver, når vi som psykologer arbejder med at udvikle indsatser og handlemuligheder for børn og unge.


  • Technologies have been a part of human society from the very beginning. We create them, and with them, we recreate ourselves and our world. The lecture focuses on the psychology of technology, showing the internal relationship between psyche, téchne, and society.

    It also discusses the difficulty of psychology to engage with the study of technology and why studying technology requires a fundamental renewal of psychological theory, methodology, and research practice. Based on this framework, the lecture explores the significance of AI chatbots in human learning. It describes the politics of generative AI and how the generated responses constitute a new form of text that is disconnected from the world. Finally, it asks to what extent wordless text can facilitate learning as a worlding practice.

  • DAF inviterer dig til EVENT: Hvorfor findes DAF? Hvad er det, vi kritiserer? Hvorfor er vi stadig bekymrede for vores uddannelse? Det og meget mere, vil vi gerne tale med jer om.

    De sidste år har psykologiuddannelsen ændret sig markant. Humanistiske, samfundsvidenskabelige og kritiske perspektiver er skubbet ud, mens den naturvidenskabelige psykologi og dens kvantitative tilgange dominerer. Det er ikke bare en ”naturlig udvikling”. Det er et valg – og det har konsekvenser. Når vi primært lærer at se psyken gennem tal og variabler, mister vi evnen til at møde mennesker i deres fulde kompleksitet. Vi risikerer at blive ensidige og dårlige psykologer.

    Kritikken handler ikke om at brokke sig. Den er et udtryk for engagement og ansvar. Når vi kræver flere perspektiver på studiet, gør vi det, fordi vi elsker psykologien – og fordi vi ved, at uden bredde og refleksion kan faget ikke holde sig selv ansvarligt, hverken etisk, politisk eller videnskabeligt.

    DAF afholder et event, hvor vi genaktualiserer vores kritik. For hvad er det egentlig, vi sætter spørgsmålstegn ved?

    I løbet af aftenen vil vi i Den Alternative Forelæsningsrække folde problematikkerne ud og gøre dem nærværende. Vi har inviteret tidligere studerende til at dele deres erfaringer med de ændringer, der har præget uddannelsen – og vi vil skabe et rum for dialog, hvor vi sammen kan tale åbent om vores bekymringer for studiet og de psykologer, vi er på vej til at blive. Du er velkommen, hvis du elsker kritikken, aldrig har hørt om den, eller blot er nysgerrig og søger svar på dine spørgsmål.

  • Hvad vil det sige at vokse op og leve i en verden præget af en kaskade af kriser? Hvilke følelser opstår ved udsigten til jordens undergang? Hvordan er det at være den sidste generation, eller den første generation i en helt ny tidsalder?

    Disse spørgsmål vil jeg reflektere over i min forelæsning, som tager udgangspunkt i mine bøger Klodens Fald og Slutspil – og mit igangværende arbejde i forskningsprojektet OIKOS – Omsorg og Krise i det 21. Århundrede. Forelæsningen vil bestå af 3 dele: Først vil jeg give en introduktion til det, jeg (og andre forskere) kalder klimaslutspillet (”the climate endgame”). Dernæst vil jeg tale om på de følelser, dette slutspil afstedkommer, med særlig fokus på følelsen af tab og klimasorg. Afslutningsvis vil jeg fokusere på spørgsmålet om omsorg, på forholdet mellem klimakrise og omsorgskrise, og på paradoksale, utopiske omsorgspraksisser.

  • I årtier har forskere og aktivister råbt op fra sidelinjen om truende kollaps, kriser og nødvendigheden af forandringer for individ og samfund. Langsomt ser det ud til, at vi er ved at blive indhentet af disse udsigter. Kriser inden for biodiversitet, klima, sikkerhed, energi og i økonomien overlapper, forstærker og udfordrer hinanden. Spørgsmålene hober sig op: Hvad skal vi gøre? Hvad kan jeg gøre?

    Inden for et diverst felt bestående af kunstnere, forfattere, forskere og økologer er der en gryende interesse for, at det industrialiseret vækst og individets afgørende rolle her må ses fra andre perspektiver i forhold til at forstå og handle i verden der i stigende grad virker til at løbe løbsk. Jeg (og andre) bruger her betegnelsen ”dunkel” til at rammesætte og åbne op for mange af de nye indspark, der kritiserer menneskets rolle i en ubæredygtig verden. Dunkelt skal her helst ikke forstås som skrækindjagende og lammende, men i stedet som skumringstidens til tider poetiske uigennemsigtighed, der både kan rumme velkendte landskaber eller områder, men også gør det delvist, og uden at vi kan ane eller har adgang til alle detaljerne. Verden træder frem for os, men insisterer også på en hvis afstand. Som mennesker mærker vi, at vi potentielt står overfor noget, der er tilstede, men samtidig er ufatteligt, og som langt overskrider vores, trods alt, begrænsede sansers rækkevidde.

    Forelæsningen vil åbne op for teoretiske og praktiske konsekvenser af denne position og hvordan den kan forstås fra et pædagogisk og uddannelsesmæssigt perspektiv, og bidrage til andre måder at forstå og navigere klima og bæredygtigheds-kriser.”